Mellemkrigsårene
Indvandrerer er lige ankommet til Ellis Island. Foto o. 1910-1920. Library of Congress, USA
På rejse til onkel i Longmont af Hans Peter Holm, 1921.
Hans Peter Holm, f. 10.9.1901 i Nexø, udvandret 29.1.1921 til Longmont, Colorado, profession bager. Død januar 1933 i Philadelphia, Pennsylvania. Forældre: Ludvig Christian Trandse Holm og hustru Andrea Frederikke Due[1]. Han besøgte sin morbror Johannes Peter Rasmussen Due, f. 4.1.1869 i Snogebæk, udvandret 3.4.1889, af profession var han kusk. Brevet er transskriberet af redaktøren, som har valgt at bruge Peter Holms egne formuleringer. [1] Oplysning fra Lill-May Didriksens database, http://www.bslf.dk/download.asp. (Fra Bornholmske Samlinger 2011, Bornholmerne udvandrede".) Se billeder af familien fra Longmont, Colorado HER.
”Longmont 11.3.1921. (Colorado)
Kære Forældre og Søskende. Jeg tænker at i kunde læse det første Brev jeg sendte til eder, for det var skrevet i en hast. Det varede længe med at komme op til Onkel, for jeg maatte vente saa længe i New York. Vi skulde jo ud paa denne Ø for en Doktor før vi maatte gaa i Land. Og det var ikke saa sjov kan i tro, vi sejlede først i 10 Dage fra Liverpol til New York ogsaa kom vi op paa en stor Sal i et Pakhus der laa vi 300 Mand i denne Sal i 12 Dage og ventede og der fik vi ikke noget at spise vi fik kun lidt i det mindste. Folk paa Gaden hejsede op i Vinduerne til os, men det var jo medst dem der havde Familie, som fik, men der var en Svensker, som delte med mig og det var jo meget godt ellers havde jeg sultet, og de sloges som vilde Dyr, naar vi fik lidt at spise, og lige saa dan naar vi skulde til at ligge – der i Salen paa Gulvet vi fik hver en Madras og et Tæppe, men de sloges om Pladser og Tæpper hele Natten, saa der var ikke godt at ligge ogsaa kunde vi jo ikke komme nogle Steder for der stod Vagt altid ved Dørene baade Dag og Nat og der laa vi med alt Tøjet paa, saa det saa ikke godt ud da jeg naaede frem, først da jeg og vi alle skulde gaa fra Skibet saa kom vi op paa et Hospital og der sagde de at vi skulde lægge Tøjet og at vi skulde vire det sammen i en Bylt alt sammen ogsaa kom di det i en Sæk ogsaa det vi havde i Kufferten, vi sad ganske Nøgne 1 Times Tid og ventede paa vores Tøj og imens kom vi i Bad alle sammen 2 ad gangen og det Vand vi kom i lugtede stærkt af Midicin ogsaa fik vi Petrolium i Haaret saa det var dejligt. Tøjet blev varmet saa meget, saa at svederemmen i min Huee var ganske opbrænt og alle dem der havde Selestropper af Læder kunde ikke holde Bukserne oppe og der blev meget ødelagt, jeg rendte med Salmebog og Piben i Haanden for at bevare det og ellers smaa Ting, men Tantes trøje saa ikke godt ud, den var meget krøllet, men jeg kunde jo ikke bevare den, saa hun fik den som den var og jeg skal hilse og sige Tak derfor, da vi saa havde ligget der i 12 Dage saa skulde vi Færges ud til denne Ø og vi var mange paa denne lille Færge da vi saa kom der ud sad vi først tæt som Sild i Tønde i Baaden i 5 Timer ogsaa da de begyndte at tage os i Land 50 Mand ad gangen saa masede [d]i paa som vilde saa jeg holdt mig lidt til bage. Først var der en Polak paa min Alder han havde en mindre Søster med paa Astas Størrelse han stod ved mig han faldt lige bag over og blev blaa paa Læber og Øjenlaag og saa snork han og tyggede saa skummet stod ud af Munden paa ham. Søsteren græd og stod med et Lommetørklæde og tørrede ham om Munden, der laa han ½ Times Tid saa kunde han rejse sig igen, for der var ingen der hjalp ham, det kaldes Fedt i Amerika, det saa ikke godt ud, og samtiddig var der en gammel Mand paa 60 Aar, han blev klemt saa meget da vi skulde i Land saa han faldt bag over Rebet paa Landgangsbroen med Kuffert og det hele ned i mellem Skibet og Bolværket han havde Overfrakke og det hele paa og Kufferten var ikke laaset saa det medste gik til bunds af hans Tøj, Damperen laa ikke stille saa den klemte ham og Ansigtet blødte paa ham da di fik ham op men det var jo godt at han ikke blev der nede for han havde Konen med, saa her er meget at se kan i Tro da saa de halve havde kommet i Land, saa fandt de Lus paa nogle af dem saa de maatte ud igen fra Lægerne og om Bord i samme Færge der hvor jeg og mange var tilbage, ogsaa gaa tilbage til New York der hvor vi kom fra ogsaa dampes og Vadskes igen og det var uden undtagelse enten de havde nogle eller ej saa jeg blev og fik mit Tøj dampet 2 Gange saa det saa ikke godt ud, ogsaa godt med Petroleum i Haaret, men saa |
Dagen efter kom jeg og resten i Land, Lægerne de følte Pulsen og vendte Øjenlaaget over for at se om vi havde daarlige Øjne og saa skulde de se om vi havde Brok, og der fik jeg de 25 Dollars og min Togbillet den maatte jeg betale 12 Dollars mer for for den var blevet dyrere ogsaa fik vi hver en Pap Kasse den kostede 1½ Dollar og der var 6 Skiver Brød med paalæg paa, ogsaa var der et helt Frandsbrød og ½ u Ost og ½ u Spegepølse og en Pakke med Kiks og nogle Æbler og Appelsiner, som vi saa skulde spise i Toget, men jeg havde jo ingen Kniv, saa jeg maatte bide af det hele brød og Pølsen men det var og gik jo meget godt, ogsaa gik jeg samme Aften fra denne Ø og med Toget fra New York, og der sad vi ret op og ned paa Bænkene og sov om Natten og om Morgenen da det blev lyst var der meget at se kan i tro høje Bjerge alle Vejne og Dale med Vand da vi saa havde kørt i 2 Nætter og Dage kom vi til Chikago der gik jeg en hel Formiddag i Byen allene og blev Klippet rigtig paa Amerikansk og jeg købte Kraveflipper og ellers saa meget, der kunde jeg komme ind og købe varme Æbleskiver og et Glas Mælk for 25 Cent og saa 3 kogte Æg ogsaa 25 Cent.
Og der var ellers meget at se, saa gik jeg med Toget til Denver, der gik jeg et par Timer og ventede paa Toget til Longmont, men vi kunde købe Kaffe og Kage i Toget hele Vejen der var Negere der gik og solgte og den var meget god, jeg kørte i 64 Timer med Toget i det hele og det kørte 32 Engelske Mil i Timen saa der er en lang Vej, den ene Aften jeg kørte med Toget kom der en Tordenbye med Lyn og Regn saa jeg har aldrig ser noget lignende og Dyrene Køer er [og] Heste kommer jo aldrig i Stald her det vil sige dem ude paa Farmene som de har paa Sti der kan man se flere Hundrede Køer og Heste og Svin og Muldyr og Æsler gaa sammen i en Lykke baade Vinter og Sommer de kommer aldrig i Stald og Hestene er Vilde, men naar de bliver fede saa driver de det alt sammen til Byen og sælger det Køerne de bliver aldrig Malket dem patter Kalvene ogsaa er det røde og sorte Svin man ser, Farmerne de kører Hø og Roer til alle de her Kreaturer for der er jo bart der hvor de ligger men godt med Møj og Skidt men det er sjov at se saadan noget Kreaturerne de stod ude i England over alt den gang jeg kørte der over og det var jo først i Februar saa det kommer ikke saa nøje her, men her er allerede godt varmt nu i Longmont, men bag ved ligger de høje Bjærge der er altid Sne paa Toppen saa de er høje kan i tro men her er ellers meget godt lader det til jeg har jo ikke været her saa længe jeg var med Onkel oppe i Kulminen efter Kul forleden Dag og der var ogsaa noget at se der var fire danske Mil op saa der er langt at køre og ellers hjælper jeg ham lidt han kører meget, ogsaa skal jeg jo se at faa noget Bager Arbejde med Tiden hvor jeg kan tjene noget men nu kan vi jo se Tiden an det haster jo ikke saa, de er ellers meget flinke at være hos endnu da, jeg kan hilse fra Nils Datter og fra en Niels Smidt fra Balka hans Moder lever hvist endnu paa Balka han har været her i 40 Aar men han har en stor Bil og lever i et fint Sted og har det godt, og her er ellers mange Danske, Onkel har solgt sin Jord ude paa Landet saa han har ikke saa meget nu, det kan være at han snart kommer Hjem en Tur han taler meget om det og det kunde jo være meget morsomt for eder. Nu haaber jeg I kan læse det for det er skrevet hurtigt det maa man jo naar man skal skrive saa meget jeg skal Hilse fra Onkel og Tante saa meget men medst fra mig selv. eders Peter. Hils Onkel og Tante paa Balka og Axelse og ellers mine Kammerater fra mig, Peter.[1] [1] Originalbrevet tilhører Gitte Kofoed-Larsen, Østermarie. |
Hans Peter Holm flyttede til Philadelphia, PA og blev gift med en amerikansk kvinde. De fik en datter, som døde som ganske lille på grund af en skoldningsulykke, og en søn, som blev opkaldt efter faderen, Peter Holmes, som familien kaldte sig i USA. Peter Holm var bager i Philadelphia og familien fortæller at han bagte rugbrød til glæde for danske indvandrere. Han døde ganske ung, kun 32 år gammel af lungebetændelse. Han havde da været syg et stykke tid og man havde forsøgt at få ham til Danmark, så han kunne blive plejet. Det nåede han ikke.[1]
[1] Oplysninger fra familien. Artiklen er fra Bornholmske Samlinger, "Bornholmerne udvandrede", 2011.
[1] Oplysninger fra familien. Artiklen er fra Bornholmske Samlinger, "Bornholmerne udvandrede", 2011.
T.S. Drottningholm, Svenska Amerika Linjen. Swedish American Line. Chris og Johanne Becker fra Rønne rejste tilbage til Amerika i april 1938. I hvert fald Chris Becker havde været i USA tidligere.
Tre fotos - vel fra en bornholmsk sømand. De er hvanet på Bornholm - og en gave til mig fra Antikbutikken i Nyker. Men - hvem, hvad og hvorfor er ikke godt at vide. Skibet her er S/S Everett af Boston.
Ingen synes at kunne sætte navn på det store sejlskab - som kunne minde om de store Ålandssejlere. Mon ikke billederne er fra 1920erne - og måske - måske ikke - har de noget at gøre med trafikken til Amerika.