Milwaukee, Wisconsin
Tilbage til hovedsiden: HER
Milwaukee, Wis. Aug. 24th 06.
Svanekeboere? Eller er det folk fra hele Bornholm? Det ved vi ikke, men billedet lå i mange år i Byforeningen Svanekes Venners arkiv og blev stillet til rådighed for udarbejdelsen af bogen ”Bornholmerne udvandrede”, Bornholms Historiske Samfunds årbog 2011.
Bag på billedet står: ”Milwaukee. Wis. Aug 24th 06”. Det er alt - men bestemt rigtigt f...int i forhold til de tusindvis af anonyme, amerikanske billeder vi finder bl.a. i bornholmske albums, fotosamlinger og arkiver. Hvis man slår ”Hebard Winchester & Ogden AVS” op på nettet, kan man finde billeder som dette, og formentlig har firmaet haft en aftale med en fotograf om at fotografere selskaber på udflugt. |
I ”Bornholmerne udvandrede” fortælles overordnet om udvandrerhistorien i Danmark og på Bornholm og en række forskellige forfattere fortæller historier om enkelte familiers skæbne i Amerika - og hvor de ellers havnede i verden. Jeg håber I får glæde af at læse om udvandringen. Det er et ganske særligt kapitel i vores historie - som har berørt så mange mennesker. Fra Danmark udvandrede omkring 300.000 mennesker, fra Bornholm ca. 10.000 incl. de svenske indvandrere, der først var kommet til Bornholm, før de fik råd til at drage videre mod vest. I bogen bliver der selvfølgelig også fokuseret meget på fotografiet og hvordan det kan bruges til at fortælle indvandrerhistorie på en anden måde!
|
To brødre udvandrede til Amerika formentlig o. 1860. Frederik Carl Abel f. 1834 og William August Abel f. 1843. Med billeder af henholdsvis Josefine, Carl Abels hustru og William Abels steddatter. (Se billeder af dem under Wisconsin og Michigan).
William Abel og hans første hustrus datter er begge fotograferet i Wisconsin i 1880erne, i byerne Milwaukee og Montello. Svogeren Gyntelberg, som det ene billede er sendt til, var den ældste af provst Leonard Abel og hustru Idas i hvert fald 13 børn. Den yngste af dem hed Nathalie Marie, var født 1845 og blev en anerkendt ”højskolemor”, gift med teologen Ernst Johannes Trier og sammen startede de Vallekilde Højskole nordøst for Kalundborg. |
Portræt af ung mand. Foto John Weimer, Photographer, Nordwest Corner of Third and Chestnut Sts., Milwaukee. "Marie Jörgensen".