Dansk Vestindien, fra 1917 amerikanske: Virgin Islands, Jomfruøerne
Sophie Petersens afsluttende linjer om Danmark som kolonimagt (1946)
Sophie Petersen (1885-1965) var cand.mag. i geografi og naturhistorie samt lektor og forfatter. Hun udgav adskillige værker, herunder lærebøger, og hun rejste en del, bl.a. til de gamle danske tropekolonier. Hendes hovedværk er Danmarks Gamle Tropekolonier fra 1946. Værket omhandler alle de danske kolonier. I samtiden blev Sophie Petersens værk modtaget med begejstring af både anmeldere og læsere, og er blevet citeret gentagne gange over årene, bl.a. i Johannes Brøndsteds Vore Gamle Tropekolonier fra 1952-1953, men også i nutiden. Som 'national fortælling' har Petersens værk været en grundsten i synet på de danske kolonier. Følgende linjer er de allersidste i bogen.
Uddrag fra Sophie Petersen: Danmarks Gamle Tropekolonier. H. Hagerup, København 1946, side 407.
"Men besøger man i vore Dage de gamle danske Tropekolonier, opdager man, at der ved Siden af Sorgen over, at disse ikke længer er dansk Jord, ogsaa er Mulighed for Glæde over, at der er saa mange Minder tilbage derude om Danmark baade i Form af Bygningsværker og i Menneskers Minde.
Derfor er det en stor Oplevelse for en Dansk at færdes i vore gamle Tropekolonier, i Egne, hvor Slægt efter Slægt af Danske har virket, og hvor Dannebrog engang har vajet i mer end 200 år"
Sophie Petersen (1885-1965) var cand.mag. i geografi og naturhistorie samt lektor og forfatter. Hun udgav adskillige værker, herunder lærebøger, og hun rejste en del, bl.a. til de gamle danske tropekolonier. Hendes hovedværk er Danmarks Gamle Tropekolonier fra 1946. Værket omhandler alle de danske kolonier. I samtiden blev Sophie Petersens værk modtaget med begejstring af både anmeldere og læsere, og er blevet citeret gentagne gange over årene, bl.a. i Johannes Brøndsteds Vore Gamle Tropekolonier fra 1952-1953, men også i nutiden. Som 'national fortælling' har Petersens værk været en grundsten i synet på de danske kolonier. Følgende linjer er de allersidste i bogen.
Uddrag fra Sophie Petersen: Danmarks Gamle Tropekolonier. H. Hagerup, København 1946, side 407.
"Men besøger man i vore Dage de gamle danske Tropekolonier, opdager man, at der ved Siden af Sorgen over, at disse ikke længer er dansk Jord, ogsaa er Mulighed for Glæde over, at der er saa mange Minder tilbage derude om Danmark baade i Form af Bygningsværker og i Menneskers Minde.
Derfor er det en stor Oplevelse for en Dansk at færdes i vore gamle Tropekolonier, i Egne, hvor Slægt efter Slægt af Danske har virket, og hvor Dannebrog engang har vajet i mer end 200 år"
Iver Madsen på De dansk vestindiske Øer i 1909-1910.
Ivar Madsen fra Rønne besøgte De Vestindiske Øer i 1909. Panoramabilleder af St. Thomas, De Dansk Vestindiske Øer, 1909. Foto Lightborns West India Series.
Frisørmester Ivar Madsen var som ung marinesoldat.
Han var født i Rønne 15. marts 1887 og døde samme sted 24. februar 1972. Han havde lært barber- og frisørfaget hos sin far, barbermester Chr. I. Madsen, Store Torv i Rønne og arbejdede derefter som svend forskellige steder, dels i Danmark, dels i Norge og Tyskland. I årene 1909-1910 deltog han som marinesoldat i et togt til De dansk vestindiske Øer med marineskibet Ingolf. I 1913 overtog han sin fars forretning i Rønne. Kortene er sendt fra St. Croix lige inden jul 1909. Han skriver bl.a., at han nu er på rejse fra St. Croix til St. Jan, efter at have ligget i otte Dage ved Christiansted, en ganske dejlig, lille By. Jeg var i Søndags på Udflugt til Sukker- og Bomuldsplantagerne endvidere besteg vi det højeste Fjeld, hvorfra vi havde Udsigt over omtrent hele Øen. Naar vi nu efter Skydeøvelserne kommer ind, skal vi hen til Løjtnant Hansens og derefter sejle til St. Tom og holde Jul. På det andet kort fortæller Ivar Madsen, at det altid er dejligt Vejr og at han befinder sig overordentlig vel i Varmen, det havde jeg aldrig troet. Saavel Officerer som Mandskab har alle, næsten, haft en Omgang med Mavesygdom, Klimasygdom, men jeg har gaaet fri, vist nok fordi jeg tager mig iagt for Isdrikke. Jordskælvene har vi slet ikke mærket her, de danske Øer gaar altid fri for den slags ... Panoramabillederne udtrykker bedre end ord, hvor dejligt der var på De Vestindiske Øer, som man solgte til USA i 1917. De Vestindiske Øer består af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Det danske Vestindisk-Guineiske Kompagni tog de to ubeboede øer, St. Thomas og St. Jan til sig i 1672 og 1718. I 1733 blev St. Croix købt af Det Franske Vestindiske Kompagni. I 1755 overtog den danske stat – ved den danske konge - de tre øer af kompagniet, der da var gået fallit. Og efter en folkeafstemning altså solgt i 1917 – det kan til evige tider, ganske nyttesløst, diskuteres, hvor klogt det var. |
På Bornholms Ø-arkiv findes et portræt af Ivar Madsen som marinesoldat, fotograferet på St. Thomas af fotograf Edward Fraas, Charlotte Amalie. Fotografen var født i Danmark o. 1837 kom til Dansk Vestindien i 1863 og etablerede sit fotoatelier i 1867. Atelieret eksisterede altså stadig o. 1910.
|
Marinefartøjet Ingolf ved Charlotte Amalie på St. Thomas.
Mariesoldat Ivar Madsen fra Rønne var om bord på dette marinefartøj, Ingolf, fra oktober 1909 til sommeren 1910. Her ligger Ingolf ved ”hovedstaden” Charlotte Amalie på St. Thomas. Han havde postkortet med sig hjem, fik aldrig skrevet på det.
Den tremastede skonnert Ingolf tilhørte Den Kongelige Danske Marine, var bygget på Orlogsværftet i 1876 og blev ophugget i Marstal 1926. Fra 1896 blev Ingolf benyttet som skoleskib. Ingolf var på togt til Dansk Vestindien i alt 11 gange, første gang i 1884-1885. Den var flere gange på ture til Grønland, Færøerne og Island. Se mere HER.
Den tremastede skonnert Ingolf tilhørte Den Kongelige Danske Marine, var bygget på Orlogsværftet i 1876 og blev ophugget i Marstal 1926. Fra 1896 blev Ingolf benyttet som skoleskib. Ingolf var på togt til Dansk Vestindien i alt 11 gange, første gang i 1884-1885. Den var flere gange på ture til Grønland, Færøerne og Island. Se mere HER.
Hvem fotografen, der har taget dette udmærkede billede er, vides ikke. Det er udgivet af firmaet Lightborn, der også solgte panoramabilleder af øerne. Et landarbejderhjem, fattigt har det været, men postkort idyllisk og fremmedartet og dermed har motivet fundet vej til et postkort.
Må jeg anbefale Dansk Vestindisk Selskabs publikation: St. Croix, Historiske Fotos 1860-1917 af Elizabeth Rezende og Anne Walbom, der er udkommet i nyt oplag i 2011. Den giver med et godt billedudvalg et realistisk billede af den største af de tre en gang danske øer.
Og må jeg varmt anbefale at læse – eller genlæse - Thorkild Hansens trebindsværk om den danske slavehandel: Slavernes kyst fra 1967, Slavernes skibe fra 1968 og Slavernes øer fra 1970. Thorkild Hansen modtog i 1971 Nordisk Råds litteraturpris for trilogien.
Om første kvindelige fotograf i Dansk Vestindien, Emilie Langkjær se: HER.
Må jeg anbefale Dansk Vestindisk Selskabs publikation: St. Croix, Historiske Fotos 1860-1917 af Elizabeth Rezende og Anne Walbom, der er udkommet i nyt oplag i 2011. Den giver med et godt billedudvalg et realistisk billede af den største af de tre en gang danske øer.
Og må jeg varmt anbefale at læse – eller genlæse - Thorkild Hansens trebindsværk om den danske slavehandel: Slavernes kyst fra 1967, Slavernes skibe fra 1968 og Slavernes øer fra 1970. Thorkild Hansen modtog i 1971 Nordisk Råds litteraturpris for trilogien.
Om første kvindelige fotograf i Dansk Vestindien, Emilie Langkjær se: HER.
Plantagebestyrer Anton Kofoed Larsen. Overtog senere Hasle Brændevinsbrænderi ...
Personen i midten på øverste trin er plantagebestyrer Anton Kofoed Larsen på De Vestindiske Øer. Vel sammen med sine kolleger. Bemærk vognen, der er parkeret inde under huset. Efter et ophold i Vestindien kom han hjem til Bornholm og overtog Hasle Bryggeri (også brændevinsbrænderi.) Kolling-Kofoed-Larsens arkiv Hasle, Bornholms Ø-arkiv 1976-13. Ukendt fotograf på De vestindiske Øer. (!870'erne).
Anton Larsen f. ca. 1850. Folketælling 1860: Anton Larsen 10 Ugift Deres Søn Svaneke. Portrættet herover af fransk (?) fotograf (Trinidad?) er fra 1880, dvs. han er 30 år gammel. I folketællingen 1890 er han 40 år, enkemand og har en søn boende på 2 år. Trinidad 1874.
I 1883 nævnes brygger og brændevinsbrænder Anton Larsen som brænderibestyrer i Hasle. Han er tilbage på Bornholm o. 1880.
I 1883 nævnes brygger og brændevinsbrænder Anton Larsen som brænderibestyrer i Hasle. Han er tilbage på Bornholm o. 1880.