Hagemann i Amerika 1907. På rejse blandt danske indvandrere
Carl Johannes Hagemann, 1874-1940, f. i Nexø, amtsbogholder, medarbejder på Bornholms Tidende.
For en del år siden faldt jeg over en lille bog med et grønt omslag: C.J. Hagemann: En Amerikarejse. Med talrige Illustrationer. Udgivet af Colbergs Boghandels Forlag. Titelbladet manglede, men et sted i bogen blev det afsløret, at rejsen må have foregået i 1907. Og formentlig udgivet året efter, i 1908. Hagemann foretog en rejse i den nordøstlige del af USA og besøgte flere bornholmere. En velskrevet beretning, interessant læsning, når man som jeg på det tidspunkt ikke kendte meget til den bornholmske udvandring til Amerika. Nogle år senere faldt jeg tilfældigvis over et noget blegnet fotopostkort fra Rønne Havn med en stenfisker. Det interessante ved det kort var, at det var skrevet af Hagemann til svogeren William Myregaard i Jamestown, N.Y.[1] i 1907. Billedet, trykt på postkortkarton, kunne man forestille sig var fotograferet af Hagemann selv.
[1] Af http://www.cclslib.org/citydirectories/pdfs/CD_JTN1911-12.pdf fremgår det at William A. Myregaard er møbelsnedker. |
Carl Johannes Hagemann, 1874-1940, var født i Nexø, hans far havde været skræddermester, men moderen var blevet enke i ung alder og ernærede sig selv og sønnen med syarbejde. Han blev amtsbogholder – på trods af at han ikke havde nogen juridisk eksamen - og beskrives i en folketælling fra 1921 også som ”skolefondskasserer” og boede da i Søndergade i Rønne. Siden 1897 havde han også været medarbejder på Bornholms Tidende. Hustruen Olga Engeline Petrea var født i Rønne, faderen var
hjulmager Julius Peter Jensen Myregaard og svogeren i
Amerika, som skulle have besøg, var Axel Villiam Jensen Myregaard, født i 1881.
Han var året før, i august 1906, udvandret til Jamestown.[1] Af postkortet fremgår det, at Hagemann ville
komme til Amerika i august 1907. Han kan ikke få sin hustru Olga med, hun vil
blive hjemme. (Synd for hende, sikken en oplevelse hun er gået glip af. Måske
et udtryk for, at der var så mange flere mænd end kvinder der emigrerede, når
hun vægrede sig mod en ferierejse til Amerika – endda på anden klasse med kahyt.
Men der kunne være så mange andre grunde, økonomiske fx).
[1] Kilder: DDD Udvandrerarkivet, folketællinger og Klippeøens mænd, 1948. |
C.J. Hagemanns eget fotograferede postkort til svogeren William Myregaard i Jamestown, USA, 1907.
Hagemann får ikke tid til at tage elevator og trappe op til Frihedsstøttens fakkel, men han ser af en reklame, han får stukket i hånden, at faklen alene kan rumme 12 personer. Postkort, Irving Underhill 1902, ES.
|
Hagemann rejste med DFDS’ ”United States”, bygget i årene 1901-1903, fra Frihavnsmolen i København. Turen gik over Oslo, Kristiania, som byen hed dengang, og hvor der også blev taget passagerer ombord. Man hørte alle skandinaviske sprog, dog især norsk og svensk. Og, konstaterede Hagemann, en stor del af passagererne på tredje klasse havde været i Amerika tidligere og havde blot aflagt deres hjemland et sommervisit. For kahytspassagerne var det endnu mere udtalt, da 130 af de 200 passagerer var ”skandinaviske amerikanere”. Tolv dage tog turen, man ankom uden de store problemer til New York – og som kahytspassager slap man for den besværlige kontrol på Ellis Island. Hagemann tog efter et par dage i New York med toget – det tog tolv timer - til Warren – og selv om han ikke skriver det direkte, må han have mødt William Myregaard her eller allerede i New York og man må forestille sig, at de to har foretaget rejsen i Amerika sammen.
Et af formålene med rejsen var at besøge bornholmere i Amerika – og også at skrive en bog om rejsen, måske i håb om at få dækket nogle af de sikkert ganske store udgifter der var forbundet med rejsen. Om Hagemann fik rabat på billetten til Amerika af rederiet ved vi ikke, men utænkeligt er det vel ikke. Der var stor konkurrence udvandrerrederierne imellem og et reklamefremstød som Hagemanns lille bog, kunne måske udløse tilskud til en dyr rejse. Det at skrive om sin rejse i Amerika var ikke usædvanligt i årene med de store udvandringer. Det betyder, at der dels må have været kunder til bogen, dels firmaer der ville dække omkostningerne. Andre havde med succes skrevet om deres besøg i Amerika, fx – og i øvrigt uden sammenligning - journalisten Henrik Cavling: Fra Amerika, 1897 (han blev senere en anerkendt chefredaktør på Politiken) og før ham forfatter og redaktør Vilhelm Topsøe, Fra Amerika, 1876. Hagemanns rejsebeskrivelse må i modsætning til de to her omtalte, siges målrettet at være beregnet for et bornholmsk publikum. At der på alle måder var langt fra Bornholm til Amerika kommer til udtryk i bogen på forskellige pudsige måder: Et sted omtaler Hagemann, at ventesalen på en jernbanestation var lang som en mindre gade og bred som Store Torv i Rønne. Han brugte megen tid på at rejse med jernbanen – og på at vente på tog, og der var én oplevelse, som printede sig ind i hans hukommelse: ”To unge, ravnsorte Negerfrøkener komme med megen Anstand spadserende Arm i Arm, begge i fodfri, hvide Silkekjoler, hvide Silkestrømper og - -Sko, med hvid Silkeparasol og mægtige hvide Hatte paa deres fornemt knejsende sorte Hoveder; de ere udpræget raceægte. Den ene fører en lille hvid Silkepuddel i en Sølvlænke, og begge se de ud, som kunde de være Prinsesser fra det indre Afrika.” Det gjorde indtryk – men det var jo trods alt heller ikke noget man så på Store Torv i Rønne i 1907! |
Hagemann fortæller, at det sted, hvor Jamestowns ungdom tilbringer mange sommeraftener i Celoron, et stort forlystelsesetablissement ved søen Chautauqua Lake. Denne vældige dobbeltdækker bringer folk de få km frem og tilbage mellem Jamestown og Celoron. Postkort ES.
At det var en anderledes verden beskriver Hagemann indgående med beretninger om den storslåede natur og de mægtige byer – men også i det små: Man spiser ganske utrolige mængder ”Icecream”, en slags Isbudding og han mener, at sammen med isafkølede drikke må det være grunden til, at så mange går omkring ”med permanent daarlig Mave”. Også tyggegummi har Hagemann bemærket er noget man er glade for: ”Tygge-Gummi bruges af alle, Damer som Herrer, i utrolige Mængder”. ”Det skal være en slags Oljeaffald, der sødes og derved faar en let pikant Smag… sælges fra Automater … og smager – ja, næsten som ingen Ting”. ”Som jeg snart skulde erfare, havde de undertiden nogle aparte Manerer derovre”. Bogen igennem kan man more sig over hans forbløffelse over forhold, som vi i dag tager som en del af vores egen kultur. Amerikaniseringen lader sig ikke bortforklare.
|
Hagemann og Myregaard besøger bornholmere hvor de kommer frem. Allerede i New York, på Skandinavien-Amerika-Linjens kontor, havde Hagemann mødt Niels Kieffer fra Rønne, der havde arbejdet 25 år for selskabet. I Warren, som er rejsens første mål, bor der mange danske, konstaterer Hagemann, navnlig bornholmere og jyder. Og han omtaler to bornholmere, der har store møbelfabrikker i byen, N. Grønlund og Jas. P. Johnsen (Peder Jørgensen). I Warren besøger de to rejsefæller byens kirkegård, hvor mange bornholmere er begravet, Hagemann bemærker bl.a. ”tolddirektør Øiesens forældre[1] og Christian Hammer fra Aakirkeby, der var den første bornholmer, der slog sig ned i Warren og døde der i 1864”. En lille by Sheffield sydøst for Warren besøges – og også der var der flere bornholmere.
[1] Minister og tolddirektør i Kina Korea, Øisen, hvis samlinger i dag kan ses på Bornholms Museum. |
Man besøger ikke Warren og Jamestown uden også at se det vældige vandfald Niagara Falls i staten New York på grænsen til Canada mellem søerne Ontario og Erie. Postkort. ES.
Næste mål er byen Jamestown, udtales ”Djæhmstaun” skiver Hagemann. Kun en god times kørsel fra Warren. Jamestown er en svensk-amerikansk by, konstatere han, godt en tredjedel af de 30.000 indbyggere er svenskere. Men der er et stort antal bornholmere i byen – dog godt under tusind. Han omtaler flere ældre bornholmere, bl.a. Carl Ipsen, der er medindehaver af en stor bordfabrik, fhv. sandemand H.E. Sode, Chr. Grønlund og de herrer Lind fra Tejn samt grosserer Victor Holmes, der nu repræsenterer den bekendte ”Maddox Bordfabrik” i København.[1]
[1] Iflg Cavling, Fra Amerika s. xx, var Victor Holmes også bornholmere. |
Efter bl.a. at have besøgt Niagara og Toronto i Canada rejser Hagemann med jernbanen til Hagerstown i staten Maryland. Hagerstown har ikke sin ”Bornholmer-Koloni” som de andre byer der er besøgt på rejsen, der bor blot fire danske i byen med ca. 14.000 indbyggere – og de er alle bornholmere. Han nævner dem alle fire: først M.P. Møller fra Olsker, indehaver af en stor Orgelfabrik samt M.A. Mogensen, Hans Storck og Louis Pedersen, alle fra Rønne og ansatte på orgelfabrikken. Orgelfabrikant Mathias P. Møller og møbelfabrikant Carl Ipsen fra Jamestown får deres eget kapitel som eksempel på bornholmere, der har bragt det vidt i deres nye hjemland. Etableringen af orgelfabrikken beskrives udførligt og også at Møller i 1890 skænkede et orgel til Ols Kirke og senere bekostede et stort vindue i kirken til minde om sine afdøde forældre. Carl Ipsen fortalte Hagemann om sin barske rejse til Amerika i 1866. Og han viderebragte et godt råd til andre udvandrere fra Carl Ipsen: ”Bliv saa længe som muligt paa en og samme Plads! Erfaringen viser, at det ikke betaler sig at flakke omkring fra et Sted til et andet”.
|
Illustration fra Hagemanns bog: Politikeren William Bryan ”paa Agitationsrejse. Foran i Automobilet sidder bornholmeren Mr. M.P. Møller, Hagerstown.” Byan stillede op som præsidentkandidat tre gange, sidst i 1908, hvor dette billede formentlig er fra.
Efter også at have besøgt Washington sejler Hagemann hjem
med DFDS’ Hellig Olav, og også hjemrejsen forløber uden vanskeligheder – eller
dårligt vejr af betydning. Som afslutning på rejseberetningen samler han sine
indtryk bl.a. i disse ord i datidens lidt svulstige stil: ”Amerika er et
vidunderligt land: frit, rigt, stort og skønt – med ubegrænsede Muligheder for
den menneskelige Energi. Det amerikanske Folk er præget af en Virksomhedstrang,
en Foretagelsesaand, en Tillid til egne Kræfter og en Fædrelandsstolthed, der
er beundringsværdig og sikkert vil bære Samfundet frelst gennem kritiske
Tider”.[1]
[1] Dette er så vidt vides, Hagemanns første udgivne skrift. Fra 1923 til 1935 skrev han mange lokalhistoriske artikler til Bornholms Tidende – og til Bornholmske Samlinger i 1924, 1926, 1927 og 1929. |
Hele bogen, på 154 sider, kan absolut anbefales til den, der interesserer sig ikke mindst for den bornholmske udvandring til Amerika. Bogen er med ”Talrige Illustrationer”, som der står på omslaget. Hagemann har utvivlsomt haft et fotografiapparat med og taget billeder undervejs – jvnf. postkortet af stenfiskeren i Rønne Havn - men han har også købt postkort og skaffet sig andre illustrationer som gengives i bogen.
Bogen kan downloades som en pdf-fil HER. |