Maryland
En collage til en opdatering på facebook, (gruppe for history of photography) - med mange link, søg der og find de mange links.
I 1872 udvandrede 17-årige Mathias Peter Møller fra Bornholm til USA. Han fik arbejde på en orgelfabrik i Pennsylvania. I 1875 byggede han et orgel til den svenske kirke i Warren i eget navn. Det blev begyndelsen til verdens største orgelfabrik.
Moller Pipe Organ Company lå i Hagerstown i staten Maryland. Fabrikken eksisterede i 117 år. Den lukkede i 1992. Oprindeligt var Møller udlært karetmager. Han interesserede sig derfor også for tidens banebrydende opfindelse: automobilen. Møller udvidede sin forretning med fabrikken P. M. Møller Motor Car Company. Fabrikken lavede en bilserie med navnet Dagmar. Serien var opkaldt efter Møllers kone. I 1905 besøgte Peter Mathias Møller sin fødeø. Ved den lejlighed skænkede han et af sine orgler til Olsker. |
1908. Illustrationen er fra C.J. Hagemanns bog. "En Amerikarejse", udgivet i Rønne 1909. "Foran i Automobilet sidder bornholmeren Mr. M.P. Møller, Hagerstown". Maryland. Bag ham er det politikeren William Bryan "paa Agitationsrejse". Han stillede op som præsidentkandidat tre gange, sidste gang i 1908, hvor dette billede må være taget.
1931. Mathias Peter Møller, Hagerstown. En avisomtale - en sand hyldesttale, til immigranten, danskeren, der havde gjort mere for byen end nogen anden. I forbindelse med orgelfabrikantens 50 års jubilæum i 1931 på Hotel Dagmar - som han ejede. Merete Svendsens samling.
Hotel Dagmar et af Hagerstowns bedste hoteller - det eneste brandsikrede.
1936. Mathias Peter Møller, hjulmager, 1854-1937, udvandrede i april 1872 sammen med 95 andre bornholmere til Warren i Pennsylvania. Han var vokset op på Dalegård i Olsker, men blev orgelbygger i Hagerstown, Maryland. Han skænkede et orgel til Ols Kirke i 1890 og senere et stort vindue til kirken, til minde om sine forældre. Han sendte i 1936 en hilsen til Bornholm efter sit sidste besøg på fødeøen. Han takker frøken Helene Andersen på Dalegård for den gode modtagelse og fortæller, at kærnerne fra de æbler hun forærede ham, ville han plante i sin have i Hagerstown. Men orgelbygger Møller døde året efter. Merete Svendsens samling.